Spring til indhold

Generalforsamling i Skovløkke Lokalråd

Invitation til Generalforsamling i Skovløkke Lokalråd

– en generalforsamling i krisens tegn.

Tid: Onsdag den 15. maj kl. 19.00 – 20.30. Sted: Skalleværket i Klintebjerg

Skovløkke Lokalråd har nu eksisteret i 12 år, og gennem alle årene har lokalrådet kæmpet for, at Skovløkkeområdet (Østrup sogn og Skeby sogn) kan blive et endnu bedre sted at bo.

Som lokalråd har vi en officiel status og direkte adgang til vores politikere. Derfor har lokalrådet indtil nu haft stor betydning for kampen for bevarelse af Skovløkkeskolen. Vi har også kæmpet for sikker trafik, udvikling af cykel- og vandrestier, bosætning, mobilmast, multibane ved skolen, livet i fjorden, havnemiljø i Klintebjerg og mange andre ting.

Lokalrådet har også kæmpet for dialog med kommune og politikere, når der pludselig opstod planer om fx gylletank, rensningsanlæg og solcelleanlæg.

MEN alle disse kampe og koordinering af udviklingen i vores område står og falder med, at der er mennesker, der vil gå aktivt ind i lokalrådet.

For øjeblikket har Skovløkke Lokalråd akut brug for nye rådsmedlemmer. Derfor opfordrer vi dig til at møde op på vores generalforsamling den 15. maj, så vi forhåbentlig kan komme videre med et styrket lokalråd.

Program

19.00 – 19.30: Naturprojekter i lokalområdet. Hvilke projekter vil kunne skabe biodiversitet, reducere kvælstof til fjorden og mere natur. Kenneth Nielsen gennemgår lokale projekter som er udarbejdet af Friluftsrådet, DN og DOF.

Der serveres: Brunsviger og kaffe / øl / sodavand

19.45 – 20.30: Generalforsamling

Dagsorden for generalforsamling / årsmøde:

1.   Velkomst ved formanden for lokalrådet

2.     Valg af dirigent og evt. stemmetællere

3.     Bestyrelsesformanden aflægger beretning til godkendelse

4.     Kassereren fremlægger det reviderede regnskab til godkendelse

5.     Fremlæggelse af budget og kontingent for næste år til godkendelse

6.     Forslag fra bestyrelsen

7.     Indkomne forslag

8.     Valg af 5 bestyrelsesmedlemmer for 2 år

9.     Valg af 2 suppleanter for 1 år.

10.  Valg af 1 revisor for 2 år

11.  Eventuelt

Bestyrelsen består af Keld Balmer Hansen (formand), Trine Wenckheim (næstformand), Poul Erik Nielsen (kasserer), Camilla Rasmussen og Isabella Litti Fur. Forslag skal sendes på mail kontkat@skovloekken.dk senest den 7/5.

Venlig hilsen Skovløkke Lokalråd

Del på Facebook
Vælg Byer

Hjertestartere i Skovløkke

Skip to content