Hessum/ Skeby
Hessum Bygade omkranser landsbyen Hessum, hvor husene ligger som perler på en snor langs vejen. Det tager små 20 minutter at gå en runde, med mindre man falder i snak med nogen, skal klappe hestene, tjekke loppemarked eller lige købe en is hos Ingrid og Ove. Skeby forsamlingshus ligger lige inden for byskiltet og er rammen for mange private fester, men også arrangementer som julestue og tøndeslagning til fastelavn.
I de mørke vinterdage mødes byens mænd til Kjørmgilde, for at fordele titlerne på næste års oldermand og sprøjtemester i bylauget. Det er nogle hyggelige timer, der kræver lidt god mad og noget at drikke.
Grundlovsdag 5. juni skal den gamle mekaniske brandsprøjte afprøves, så bylauget har kalket det lille gule sprøjtehus ved branddammen, smurt sprøjten og pudset messingen. Det skal se godt ud, og det er en festlig dag, så landsbyens beboere flager og mødes i teltet, hvor der 'truttes' til byfest i Inge Margrethe og Kurts have. Maden og snapsen medbringer man selv, og da det jo er grundlovsdag deltager de lokale politikere og lokalrådet så vidt muligt også – ordet er frit.
I samlet flok går man rundt om byen, for at trække den gamle brandsprøjte ud til den årlige test. Den virker hver gang, og vækker grin og ømme muskler, for det er faktisk meget hårdt, at holde vandstrålen stabil! Godt det ikke er så mange stråtækte huse i byen mere, og at vi nu har brandvæsnet. Den blev sidst brugt til brand i 1930´erne.
Se Fyens Stiftstidende 2014: Brandsprøjten testes
I Hessum er der ca. 80 beboere fordelt på 35 husstande. Og der er plads til flere – også nybyggeri.
Skeby og Hessum støder op til hinanden. Den gamle præstegård dominere indtrykket i Skeby, for den er det første man ser, når man køre ind. Her boede præsten for Skeby kirke i gamle dage, og der var en kirkesti direkte over til kirken forbi den gamle strand, hvor vikingerne før hen lagde til for at handle. Området er inddæmmet nu, men man kan stadig fornemme det i landskabet. Skeby kirke er en af landet allerførste kirker, der er bygget af kampstene, og senere udbygget som de traditionelle danske kirker vi kender i dag.
Se historisk atlas: Historisk Atlas
