Sportsklub - Skeby GF
Skeby Gymnastikforening har base på Skovløkkeskolen i Ørrritslev Skov tæt ved Otterup på Nordfyn.
Vi er en stor flok frivillige, der træner fodbold, gymnastik, badminton og basketball med mange forskellige hold i alle aldre fra små ”Miniputter” til et ”Super Oldboys” hold og gymnastik for ”Friske quinder 25+”.
Vi er kendetegnet ved, at her er plads til alle – for vi hylder bredde-idrætten. Vi vægter nemlig sammenholdet og de sjove oplevelser. Jo flere muligheder børn og unge har for at dyrke sport og idræt – jo bedre forankret bliver de i samfundet. Derfor er det vigtigt, at vi har gode idrætstilbud, engagerede trænere og en forening, der, solidt funderet, kan skabe aktivitet her i lokalsamfundet.
Der lægges stor vægt på, at vi ikke glemmer hyggen i vores bestræbelser på at skabe sunde og glade idrætsudøvere.
Så kig på vores hjemmeside www.skeby.dk og find et hold, der passer dig. Her kan du finde træningstider og almindelig information om klubben.